IMG_8909.JPG

RISPANDEKAGER MED AVOCADOCREME, CHILI OG FORÅRSLØG

4 personer | 25 minutter


Rispandekager
400 g kogte havreris
½ squash
3 gulerødder
1 løg
3 økologiske æg
1 dl havregryn
Salt og friskkværnet peber
Olivenolie


Avocadocreme
2 avocadoer
1 stængel bladselleri
1 håndfuld frisk koriander
2 spsk. skyr
Saften fra ½ limefrugt
Salt og friskkværnet peber


Du skal også bruge
2 forårsløg
1 rød chili
1 håndfuld friskhakket koriander


Fyld en gryde med saltet vand, og tilsæt havreris når vandet koger. Lad havrerisene koge i 11 minutter og si dem fra kogevandet. Stil havrerisene til side i en skål. Riv squash, gulerødder og løg fint på et rivejern, og vrid det fri fra overskydende væske. Bland revne grøntsager med let afkølede havreris, æg, havregryn, salt og peber. Lad dejen trække i 5 minutter, og hæld yderligere væske fra, hvis der skulle være mere.


Kom avocado, bladselleri, koriander og skyr i en mini foodprocessor, og blend det til en ensartet avocadocreme. Smag til med salt, peber og limesaft, og stil cremen til side. Kom olivenolie på en pande, og steg rispandekagerne en af gangen. Drys eventuelt rispandekagerne med lidt ekstra salt, når de er færdige.


Fordel rispandekagerne på flade tallerkener og top med avocadocreme, friskhakkede forårsløg, chili og koriander. Herefter er retten klar til servering.