IMG_9923.jpeg

BLØDE CHOKOLADEBOLLER

12 stk. | 2 timer og 30 minutter


Bløde chokoladeboller

65 g smør
2,5 dl minimælk
1 økologisk æg
25 g gær
1 tsk. flagesalt
3 spsk. sukker
1 tsk. kardemomme
500 g hvedemel
120 g hakket 70% chokolade


Du skal også bruge
1 økologisk æg til pensling


Smelt smør og mælk i en kasserolle. Kom mælkeblandingen i en røreskål, og tilsæt herefter æg og gær. Kom salt og sukker i dejen, og rør herefter mel i lidt efter lidt på en røremaskine. Ælt dejen godt igennem i ca. 8 minutter, og kom til sidst hakket chokolade i. Chokoladestykkerne skal kun lige fordeles i dejen, så de ikke smelter.

Stil dejen til hævning under et fugtigt klæde i 1 time. Form herefter dejen til chokoladeboller, og lad dem efterhæve under et fugtigt viskestykke i 15 minutter. Pensel bollerne med et sammenpisket æg, og bag dem på 200° C varmluft i 15 minutter. Herefter er de klar til servering.