IMG_2486.jpg

FULDKORNSBAGELS MED KYLLING

4 stk. | 2 timer og 30 minutter


Fuldkornsbagels 
2 dl vand
20 g gær
1 spsk. sukker
1 tsk. salt
100 g rugmel
150 g hvedemel
2 spsk. hørfrø


Du skal også bruge
4 spsk. rød pesto
250 g kyllingestrimler
150 g cherrytomater
100 g rucolasalat

Rør vand, gær, sukker og salt sammen. Tilsæt først alt rugmel, og herefter hvedemel lidt af gangen. Ælt bageldejen ensartet og smidig, og lad den herefter hæve under et fugtigt klæde i 1 time. Slå dejen ud på bordet og del den i 4. Form 4 runde boller, og lav hul i midten med en melbeklædt finger. Lad dem hæve yderligere 30 minutter. Sæt en gryde med vand til at koge. Kog de efterhævede bagels 1,5 minut på hver side, og læg dem herefter på en bageplade. Drys med hørfrø og bag dem i 25 minutter på 200°C varmluft.


Fyld de hjemmebagt bagels med rød pesto, kyllingestrimler, cherrytomater og rucolasalat.