23BD9886-DCD1-4A97-8F79-679DF9A3DF3E-D9D68246-0123-4273-89B2-3E3A3FD29C8B-1365x2048.jpeg

CHOKOLADEMOUSSE MED BAILEYS SALTED CARAMEL OG KARAMELPOPCORN

Opskrift af Frederikke Wærens 

6 personer | 2 timer


Chokolademousse 

50 ml Baileys Salted Caramel 

250 g god mørk chokolade 

8 past. æggeblommer 

1 dl flormelis 

5 dl piskefløde 


Karamelpopcorn 

2 spsk. Baileys Salted Caramel 

1 dl sukker 

20 g smør, koldt og skåret i tern 

1 lille tsk. natron 

50 g poppede popcorn 


Du skal også bruge 

2 dl piskefløde 


Smelt chokoladen i en skål over vandbad, den må ikke blive for varm. Pisk æggeblommer og flormelis til en lys og luftig æggesnaps. Hæld chokoladen i æggesnapsen i en tynd stråle, imens der piskes ved lav hastighed. Tilsæt din Baileys Salted Caramel. Pisk herefter fløden til en let skum i en anden skål, og vend den forsigtigt sammen med chokolade-æggeblandingen. Fordel chokolademoussen i portionsglas, og stil på køl i cirka 2 timer eller 1 time i fryseren. 


Smelt sukkeret i en tykbundet gryde. Rør i gryden undervejs med en træske, så sukkeret ikke brænder på. Når alt sukkeret er smeltet og er blevet til en gylden karamel, tilsætter du smørret lidt ad gangen og rører rundt, til det er smeltet. Tag gryden af varmen, tilsæt Baileys Salted Caramel og rør rundt. Tilsæt herefter natron, imens du rører i gryden. Vend popcornene hurtigt ned i karamellen, og hæld dem ud på et stykke bagepapir. Lad popcornene køle af, og hak eller bræk dem fra hinanden. 


Lige inden servering pynter du dine glas med chokolademousse med flødeskum og karamelpopcorn.