IMG_8725.jpeg

CHOKOLADEMUFFINS MED SMØRCREME OG EN MASSE SLIK

12-15 muffins | 1 time


Chokolademuffins
3 økologiske æg
180 g sukker
10 g bagepulver
30 g kakaopulver
145 g Karl Fazer Chopped Hazelnut
125 g smør
1 dl kogende vand
160 g hvedemel
En smule salt


Kakaosmørcreme
200 g blødt smør
30 g kakaopulver
150 g flormelis


Du skal også bruge
12-15 muffinsforme i papir
2 poser Tutti Frutti slik fra Fazer


Pisk æg og sukker lyst og luftigt, og sigt bage- og kakaopulver i æggesnapsen. Smelt smør i en gryde, og kom finthakket chokolade i. Tag gryden af varmen og rør, til al chokoladen er smeltet. Hæld chokoladesmørret i dejen sammen med kogende vand, hvedemel og en smule salt. Rør dejen ensartet og fordel den i dine muffinsforme. Bag dine chokolademuffins på 185°C varmluft i 12-15 minutter. Lad dem køle helt af, før de pyntes med smørcreme og slik.


Pisk smør, kakaopulver og flormelis til en luftig masse, og kom det på køl. Smørcremen kan med fordel tages ud 5-10 minutter inden, så den ikke er for hård.