ANNONCE

Fuldkornsbagels med laks og rødløg

4 bagels | 2 timer 30 minutter

Bagels
2 dl vand
20 g gær
1 spsk. sukker
1 tsk. salt
100 g fuldkornshvedemel
150 g hvedemel
2 spsk. sesamfrø

 

Du skal også bruge
4 spsk. neutral flødeost
400 g røget laks
½ agurk i skiver
1 rødløg i skiver

Rør vand, gær, sukker og salt sammen. Tilsæt først fuldkornshvedemel og herefter hvedemel lidt ad gangen. Ælt dejen ensartet og smidig, og lad den herefter hæve under et fugtigt klæde i 1 time. Slå dejen ud på bordet og del den i 4. Form 4 runde boller, og lav hul i midten med skaftet på en fugtig grydeske. Lad dine bagels efterhæve i 30 minutter, og kog dem herefter i en gryde en ad gangen i 1-2 minutter på hver side. Placer de kogte bagels på en bageplade, drys med sesamfrø og bag dem i 25 minutter på 200°C varmluft. Flæk de lune bagels og fyld dem med flødeost, laks, agurk og rødløg.

Bagels med laks og rødløg