BLINIS MED LAKSETATAR OG KAPERS

20 stk. | 45 minutter

Blinis med laksetatar

20 blinis pandekager

Smør til stegning

400 g koldrøget laks

3 spsk. mayonnaise

1 stængel finthakket bladselleri

4 spsk. finthakket kapers

Saften fra 1 økologisk limefrugt

Salt og friskkværnet peber

Du skal også bruge

100 g ørredrogn

Frisk karse

Fjern skind fra de koldrøgede laksefileter, og kør dem cremede i en minihakker eller foodprocessor. Vend laksen sammen med mayonnaise, finthakket bladselleri, finthakket kapers, limesaft, salt og peber. Kom tataren på køl, og lad den trække i minimum 30 minutter, men gerne længere.

Lun blinis pandekager i smør på en pande, og anret med laksetatar, ørredrogn og en masse karse.

FE31CC60-C17F-4D20-8FF1-0A884E7B42DA_1_201_a.jpg