Sund brændende kærlighed
4 personer | 1 time + minimum 2 timer på køl
Syltede rødbeder
4 store rødbeder
3 dl stevia sukker
3 dl lagereddike
1 dl vand
10 peberkorn
4 laurbærblade
Kartoffelmos
1 kg kartofler (gerne bagekartofler)
2 dl mælk
1 dl kogevand fra kartoflerne
Flagesalt og friskkværnet peber
Baconfyld
4 finthakket løg
1 fed revet hvidløg
Olivenolie
2 spsk. hvidløgspulver
2 spsk. tørret rosmarin
250 g kalkunbacon skåret i tern
Friskkværnet peber
1 bundt friskhakket persille
Kog rødbeder med skræl i 40 minutter under låg. Giv ligeledes stevia sukker, lagereddike, vand, peberkorn og laurbærblade et hurtigt opkog, og stil det til side. Gnub skrællen af de kogte rødbeder, og skær dem i skiver. Hæld syltelage over rødbedeskiverne, og stil dem på køl i minimum 2 timer, men gerne længere.
Skyl kartofler grundigt, og kog dem i usaltet vand. Når kartoflerne er møre, hældes vandet fra. Gem 1 dl til at justere kartoffelmosens konsistens. Mas kartoflerne til en grov mos, og den med mælk, kogevand, salt og friskkværnet peber.
Kom løg, hvidløg og olivenolie på en pande, og lad det sautere i 3 minutter. Tilsæt hvidløgspulver, tørret rosmarin og kalkunbacon. Lad fyldet tilberede i 10 minutter, og smag til med peber.
Anret kartoffelmos, baconfyld og syltede rødbeder i fire skåle, og top med friskhakket persille. Herefter er den brændende kærlighed klar til servering.
