Æltefrie boller med gulerod og cheddar
10 stk. | 45 minutter + 10 timers hævning
Æltefrie boller med gulerod og cheddar
6 g gær
450 g vand
150 g kærnemælk
600 g hvedemel
100 g fuldkorns hvedemel
20 g flagesalt (12 g alm. salt)
100 g revet gulerod
Du skal også bruge
Durummel til bordpladen
100 g revet cheddar
Valgfrie kerner
1 dl vand
Opløs gær i vand og kærnemælk, og tilsæt mel, salt og revet gulerod. Rør i dejen til den samler sig, og skrab dejen ned fra skålens kanter med en dejskraber. Lad den hæve med et låg eller husholdningsfilm over skålen på køkkenbordet natten over.
Tænd ovnen på 250°C varmluft, og lad bradepanden varme med op inde i ovnen.
Vend dejen ud på en meldrysset bordplade, drys med revet cheddar og stram den op. Del dejen i 10 boller, og placer bollerne på et stykke bagepapir. Drys med valgfrie kerner, og træk dem over på den varme bradepande.
Kast 1 dl vand i bunden af ovnen, og luk med det samme, så der bliver skabt damp. Bag bollerne i 10 minutter, og skru herefter ovnen ned på 230 °C. Bag bollerne i yderligere 15-20 minutter, eller til de er gyldne.
Herefter er de klar til servering.