ANNONCE

Cottage Pie med bagt kartoffelmos

4 personer | 1 time

Kødsauce

3 løg

3 fed hvidløg

Olivenolie

400 g hakket oksekød

2 spsk. tomatpure

2 spsk. sukker

3 gulerødder

200 g svampe

½ squash

3 stængler bladselleri

2 dl rødvin

400 g hakkede tomater

1 spsk. tørret rosmarin

Salt og friskkværnet peber

 

Kartoffelmos

600 g kartofler

400 g knoldselleri

1 dl piskefløde

100 g parmesanost

Salt

 

Svits løg og hvidløg i olivenolie, og tilsæt efter 3 minutter oksekød. Lad det svitse i yderligere 3 minutter, og tilsæt herefter tomatpure, sukker, grøntsager, rødvin og hakkede tomater. Lad kødsovsen koge under låg i 20 minutter, og stavblend den herefter. Smag endeligt til med rosmarin, salt og peber, og stil kødsovsen til side.

 

Skær kartofler og knoldselleri i tern, og kog dem under låg til de bliver møre. Dræn de kogte grøntsager for vand, og rør dem til en cremet kartoffelmos med fløde, 50 g parmesanost og salt. 

 

Fordel kødsovsen i et ildfast fad, og læg et låg af kartoffelmos ovenpå. Top med 50 g parmesanost, og bag retten på 200°C varmluft i 20-30 minutter.

 

Herefter er den klar til servering.

Cottage Pie