Grydebrød med ost og jalapenos
1 grydebrød | 1 time og 30 minutter + 10 timers hævning
Grydebrød med ost og jalapenos
6 g gær
450 g vand
150 g kærnemælk
600 g hvedemel
100 g fuldkorns hvedemel
20 g flagesalt (12 g alm. salt)
Du skal også bruge
Durummel
150 g cheddar
½ glas syltede jalapenos
2 isterninger
Opløs gær i vand og kærnemælk, og tilsæt mel, og salt. Rør i dejen til den samler sig, og skrab dejen ned fra skålens kanter med en dejskraber. Lad den hæve med et låg eller husholdningsfilm over skålen på køkkenbordet natten over.
Tænd ovnen på 250°C varmluft, og lad en støbejernsgryde varme med op inde i ovnen.
Vend dejen ud på en bordplade drysset med durummel, og træk den ud. Det kan hjælpe at fugte hænderne, og her bruger jeg væsken fra mine jalapenos for ekstra smag. Drys med tern af cheddar og jalapenos på den udtrukkede dej, og stram den op til et brød som vist i videpen. Læg dejen på et stykke bagepapir, og gerne i en dyb skål så det holder formen.
Kom brødet med bagepair under sig i en den varme støbejernsgryde (HUSK GRYDELAPPER), og læg 2 isterninger i gryden inden der lægges låg på. Bag brødet i 25 minutter med låg, og skru herefter ovnen ned på 230°C. Bag brødet uden låg i yderligere 40 minutter, eller til det er gyldent.
Herefter er det klar til servering.