Luksus SU. Madplan 10
2 personer | 7 dage
MENU:
Pasta med feta, tomat og basilikum
Koteletter i fad med dampede ris
Pork banh mi med karrydressing
Quiche med tun, kapers og mozzarella
Rød karry ala thai cube
Pastasalat med karry og edamamebønner
Pizza med skinke, ananas og chamignion
INDKØBSLISTE:
500 g cherrytomater
1 hvidløg
1 basilikum
200 g champignon
200 g ingefær
500 g gulerødder
250 g edamamebønner fra frost
454 g ananasstykker
1 glas kapers
500 g fusilli
250 g karry dressing
1100 frilands nakkefile
100 g friland skinkestrimler
1 dåse flåede tomater
200 g tomatpure
1 dåse kokosmælk
1 glas rød karrypasta
50 g gær
200 g puck hvidost
500 ml piskefløde 38%
8 øko æg
280 g revet mozzarella
1 tærtedej
1 dåse tun i olie
1 kg jasminris
300 g flutes
250 g salte peanuts
DU SKAL SELV HAVE:
Salt, friskkværnet peber og sukker
Olivenolie og smagsneutral olie
Hvedemel, durummel, lagereddike
Paprika, cayennepeber og soya
MANDAG: PASTA MED FETA, TOMAT OG BASILIKUM
2 personer | 40 minutter
Bagt fetaost
300 g cherrytomater
200 g puck fetaost
2 fed hvidløg
½ dl olivenolie
Salt og friskkværnet peber
Du skal også bruge
250 g fusilli pasta
Salt og friskkværnet peber
Frisk basilikum
Skyl cherrytomater, og kom dem i et ildfast mad med en puck i midten. Top med hvidløg, olivenolie, salt og friskkværnet peber, og bag fadet på 200°C varmluft i 25 minutter. Kog i mellemtiden pasta efter anvisning på pakken, og gem 1 dl pastavand inden det sigtes fra.
Kom pastavand i fadet med de bagte tomater, og mos det godt til en cremet pastasauce. Vend til slut pasta i fadet, og smag endeligt til med salt og friskkværnet peber. Top den færdige ret med friske blade af basilikum.
TIRSDAG: KOTELETTER I FAD UDEN OVN
2 personer | 1 time
Koteletter i fad
350 g nakkefilet
Salt og friskkværnet peber
Olivenolie
100 g champignon i skiver
1 fed hvidløg
1 spsk. hvedemel
2 spsk. tomatpasta
1 dåse flåede tomater
1 spsk. sukker
1 spsk. paprika
1 knivspids cayennepeber
2,5 dl piskefløde 38%
Salt og friskkværnet peber
Du skal også bruge
3 dl jasminris
Kog ris efter anvisning på pakken.
Del i mellemtiden dagens ration af nakkefilet i ca. 4 koteletter, og krydr dem godt med salt og friskkværnet peber. Brun koteletterne i olivenolie på en varm pande 1-2 minutter på hver side, og stil dem til side.
Kom svampe og revet hvidløg på panden, og tilsæt efter 2 minutter hvedemel. Svits i yderligere 1 minut, og tilsæt tomatpasta, flåede tomater, sukker, paprika, cayennepeber og piskefløde. Lad saucen koge hurtigt op, og kom koteletterne tilbage herpå. Lad nu saucen koge ved lav til middel varme under låg i 20 minutter.
Smag saucen til med salt og friskkværnet peber.
Herefter er den klar til servering.
ONSDAG: PORK BANH MI MED KARRYDRESSING
2 personer | 25 minutter + 1 time på køl
Marineret nakkefilet
350 g nakkefilet
3 x 3 cm ingefær
1 fed hvidløg
5 spsk. soya
1 spsk. sukker
3 spsk. smagsneutralolie
Syltede gulerødder
200 g gulerødder
1 dl lagereddike
½ dl kogende vand
3 spsk. sukker
Salt og friskkværnet peber
Du skal også bruge
2 baguettes
100 g karrydressing
125 g salte peanuts
Skær nakkefilet i tynde strimler, og vend dem sammen med revet ingefær, hvidløg, soya, sukker og smagsneutralolie. Sæt kødet på køl i minimum 1 time, gerne længere.
Skær gulerødder i tynde strimler, og vend dem sammen med eddike, sukker, salt og friskkværnet peber, og stil det til side.
Skyl flute under den kolde hane, og bag dem i ovnen efter anvisning på pakke. Svits i mellemtiden det marinerede på en varm pande. Det skal have omkring 6 minutter.
Åben flute med en brødkniv, og fyld dem med karrydressing, kød, syltede gulerødder og grofthakkede peanuts.
TORSDAG: FRANSK QUICHE MED TUN
1 quiche | 1 time
Æggemasse
8 øko æg
2,5 dl piskefløde
Salt og friskkværnet peber
200 g gulerod
70 g revet mozzarella
3 spsk. kapers
1 dåse tun i olie
Du skal også bruge
1 færdiglavet tærtedej
70 g revet mozzarella
Tænd ovnen på 180°C varmluft.
Kom den færdiglavede tærtedej i et tærtefad, og prik huller med en gaffel. Forbag tærtedejen i 10 minutter.
Forbered i mellemtiden en æggemasse bestående af æg rørt sammen med piskefløde, salt og friskkværnet peber. Dræn tun fra olie, og kom det i æggemassen med revet mozzarella, revet gulerod og kapers, og hæld den herover den forbagte tærtedej. Drys med revet ost, og bag den franske quiche i 40-45 minutter.
Lad den sætte sig 5 minutter på køkkenbordet, inden den skæres.
FREDAG: RØD KARRY ALA THAI CUBE
2 personer | 30 minutter
Nakketfillet
350 g nakkefilet
Salt og friskkværnet peber
Smagsneutral olie
Rød karry sauce
1 fed hvidløg
3 x 3 cm ingefær
2 spsk. rød karrypasta
400 ml kokosmælk
Vandet fra ananasstykkerne
½ dåse ananasstykker
3-5 spsk. soya
Du skal også bruge
3 dl jasminris
125 g salte peanuts
Kog jasminris efter anvisning på pakken.
Skær nakkefilet i mindrette tern, og svits kødet på høj varme i smagsneutral olie i en wok. Krydr med salt og friskkværnet peber, og tag det af varmen efter 5 minutter.
Kom revet hvidløg, ingefær og karrypasta i den varme wok, og svits det hurtigt af i 1 minuts tid. Tilsæt nu kokosmælk, ananasvand og soya. Lad den røde karry simre ved middel varme så kokosmælken ikke skiller, og kom kød og ananastykker heri. Smag retten endeligt til, og anret med dampede ris og grofthakkede peanuts.
LØRDAG: PASTASALAT MED KARRY OG EDAMAMEBØNNER
2 personer | 20 minutter
Pastasalat
250 g fusilli pasta
250 g edamamebønner
Salt
Du skal også bruge
150 g karrydressing med mango
200 g cherrytomater
1 håndfuld basilikum
Salt og friskkværnet peber
Kog pasta 1 minut mindre end anvist på pakken, og tilsæt frosne edamamebønner når halvdelen af tiden er gået. Skyl den kogte pasta og edamamebønner i koldt vand, så de ikke klistrer. Vend den kogte pasta og edamamebønner sammen med karrydressing, og top med tomat, frisk basilikum, salt og friskkværnet peber.
SØNDAG: PIZZA MED SKINKE, ANANAS OG SVAMPE
2 stk. | 30 minutter + 2 timer til hævning
Pizzadej
325 ml lunkent vand
10 g gær
1 tsk. sukker
1 spsk. olivenolie
500 g hvedemel (gerne tipo 00)
7 g salt
1 dl durummel
Tomatsauce
100 g tomatpasta
½ dl vand
Salt
1 tsk. sukker
Pizza topping
140 g revet mozzarella
100 g skinkestrimler
1 dåse ananasstykker
100 g champignon
Frisk basilikum
Rør vand og gær sammen med sukker, og tilføj olivenolie og hvedemel. Kom salt i dejen, og ælt den smidig på en røremaskine. Det er vigtigt, at dejen bliver æltet ordentligt, det kan sagtens tage op mod 15 minutter.
Drys med lidt durummel, og vend dejen ud på køkkenbordet. Del den i to, og rul dem til kugler. Drys durummel ud på et stykke bagepapir, og lad kuglerne hæve lunt under et fugtigt klæde i 2 timer.
Tænd ovnen på 250-275°C varmluft, og lad bageplade varme med op inde i ovnen.
Placer de færdighævede dejklumper i en håndfuld durummel, og form dem til pizzaer med hjælp fra hænderne.
Rør tomatpure, vand, salt og sukker sammen, og fordel det på de formede pizzaer. Top med revet mozzarella, skinkestrimler, ananasstykker og svampe, og bag dem én af gangen i 12 minutter, eller til de er færdige. Top de færdige pizzaer med frisk basilikum.
TIP: Du kan sagtens forberede dine dejklumper i god tid, men de må helst ikke hæve længere end 2 timer ude på køkkenbordet. Kom derfor dejklumperne på køl efter 1 time i stedet. Sådan bliver hævningsprocessen nemlig forsinket markant.