top of page

Luksus SU. Madplan 3

2 personer | 7 dage 

MENU:

 

Skyr bagels med tunsalat, pesto og tomat

Tærte med porre, creme fraiche og parmesan

Spaghetti carbonara med bacontern

Hakkebøf med pomfritter, spejlæg og bearnaise

Kartofler med schnitzel, tomat og dressing

Pizza med oksekød, hvidløg og bearnaise

Spaghetti med tomatsauce og basilikum

 

INDKØBSLISTE:

 

450 ml skyr

1 dåse tun i olie

1 limefrugt

1 glas grøn pesto (90 g)

100 g vegansk smørblok

1 stor porre

10 økologiske æg

190 g creme fraiche 38%

90 g frilandsbacon i tern 

200 g parmesan 

1 kg kartofler

250 g cherrytomater 

1 pose salat 

Creme fraiche dressing 

2 veggie schnitzler 

1 pakke gær

140 g revet mozzarella

400 g hakket oksekød 

400 g bearnaise

1 hvidløg

1 kg løg

2 dåser tomatpure

500 g spaghetti

1 bundt basilikum

 

DU SKAL SELV HAVE:

 

Olivenolie 

Chiliflager, paprika og tørret oregano 

Salt og friskkværnet peber

Bagepulver, havregryn og hvedemel

MANDAG: SKYR BAGELS MED TUNSALAT

2 personer | 40 minutter 

 

Skyr bagel

3 dl blendet havregryn

1 tsk. salt

2 tsk. bagepulver

2,5 dl skyr

1 øko æg til pensling

1 spsk. tørret oregano 

 

Tunsalat

1 dåse tun i olie

2 spsk. skyr

Saften fra ½ limefrugt 

Salt og friskkværnet peber 

1 lille løg 

1 tsk. tørret dild 

 

Du skal også bruge

Grøn pesto 

125 g cherrytomater 

½ pose salat 

 

Rør havremel, bagepulver og salt godt sammen, så bagepulver bliver spredt ud. Tilføj skyr og rør ingredienserne til en ensartet og fast dej. 

 

Del dejen i 4 dele, og rul dem til boller. Fugt hænderne godt i vand, og form herefter det genkendelige bagelhul. Kom de 4 bagels på en bageplade og pensel med et sammenpisket æg og top med tørret oregano. Gem det sammenpiskede æg til i morgen, hvor vi skal lave tærte.

 

Bag de lækre bagels på 200°C varmluft i 20-25 minutter, og lad dem køle af så midten ikke bliver klæg.

 

Dræn tun for olie, og vend det sammen med skyr, friskpresset limesaft, salt, friskkværnet peber, løg og tørret dild.

 

Fyld den i de 4 bagels med grøn pesto, salat og cherrytomater. 

TIRSDAG: TÆRTE MED PORRE OG CREME FRAICHE

2 personer | 1 time 

 

Tærtedej

100 g hvedemel

100 g havremel (blendet havregryn)

100 g vegansk smørblok

2 spsk. vand

1 tsk. flagesalt

 

Tærtefyld

Olivenolie

1 stor porre

Salt og friskkværnet peber

 

Æggemasse

5 økologiske æg + det sammenpiskede fra i går

190 g creme fraiche 38%

Salt og friskkværnet peber

30 g parmesan

 

Kom mel, smør, vand og salt i en skål, og ælt den sammen til en smidig tærtedej. Fordele dejen i et smurt ildfast fad, og prik huller i dejen med en gaffel. Forbag tærtedejen på 230°C varmluft i 10 minutter.

 

Svits i mellemtiden porre i olivenolie, og krydr med salt og peber. Fordel tærtefyldet i den forbagte tærtebund, og top med æggemasse bestående af sammenpiskede æg, creme fraiche, salt og friskkværnet peber. Top med revet parmesan, bag tærten færdig på 190°C varmluft i 35 minutter, og lad den hvile 5 minutter inden servering. 

ONSDAG: KLASSISK SPAGHETTI CARBONARA

2 personer | 20 minutter 

 

Spaghetti carbonara 

120 g frilandsbacon i tern 

2 økologiske æg 

100 g revet parmesan 

250 g spaghetti 

Salt og friskkværnet peber

Pastavand

 

Du skal også bruge 

20 g revet parmesan 

Frisk basilikum 

 

Steg bacon sprød på en pande. Vend i mellemtiden æg, revet parmesan og friskkværnet peber sammen til en cremet ostemasse. 

 

Kog spaghetti et minut mindre end anvist på pakken, og kom den næsten færdigkogte spaghetti over på panden med bacon. Fjern panden fra komfuret, og vend ostemassen i den varme spaghetti.

 

Juster eventuelt konsistensen med lidt pastavand, og smag til med salt og friskkværnet peber. Anret på tallerkener, og drys med revet parmesan og frisk basilikum.

TORSDAG: HERREGÅRDSBØF MED SPEJLÆG

2 personer | 45 minutter 

 

Ovnbagte kartofler 

500 g kartofler

1 spsk. paprika 

Salt og olivenolie 

 

Herregårdsbøffer

200 g hakket oksekød

Salt og friskkværnet peber

Olivenolie

 

Du skal også bruge 

2 økologiske æg 

Salt og friskkværnet peber

200 g bearnaisesauce 

Frisk basilikum

 

Skrub kartofler, og skær dem i både. Skyld kartoflerne i koldt vand, og tør dem godt i et viskestykke. Vend kartoffelbådene sammen med paprika, salt og olivenolie, og bag dem på 200°C varmluft i 25 minutter.

 

Form i mellemtiden hakkebøffer, og krydr dem med salt og friskkværnet peber på begge side. Tilbered bøfferne på en middelvarm pande i olivenolie 4 minutter på hver side, og tag dem af panden. 

 

Spejl to æg på samme pande, og krydr dem med salt og friskkværnet peber. Anret kartoffelbåde med herregårdsbøffer, spejlæg, lun bearnaise og en smule frisk basilikum.

Skyr bagels med tunsalat
Tærte med porre og creme fraiche
Klassisk spaghetti carbonara
Herregårdsbøf med spejlæg
Veggie schnitzel med kartofler
Pizza med oksekød og bearnaise
Spaghetti med tomatsauce og basilikum

FREDAG: VEGGIE SCHNITZEL MED KARTOFLER

2 personer | 45 minutter

 

Bagekartofler

500 g kartofler

Olivenolie og salt 

 

Salat

125 g cherrytomater 

½ pose salat 

Creme fraiche dressing 

 

Du skal også bruge 

2 veggie schnitzler 

Olivenolie

Salt og friskkværnet peber

 

Skrub kartofler, og grub dem med olivenolie og rigeligt salt. Kom kartoflerne i et ildfast fad, og bag dem på 220°C varmluft i 35-40 minutter. 

 

Skyl i mellemtiden salat, og skær cherrytomater i halve. Kom olivenolie på en middelvarm pande, og steg de vegetariske schnitzler 10 minutter på hver side. Krydr dem godt med salt og friskkværnet peber. 

 

Åbne de varme kartofler op, og krydr med salt og friskkværnet peber. Top kartoflerne med salat, cherrytomater, veggie schnitzel og creme fraiche dressing.

LØRDAG: PIZZA MED OKSEKØD OG BEARNAISE

2 personer | 2 timer og 30 minutter

 

Pizzadej

3 dl lunken vand

12 g gær

1 spsk. sukker

1 spsk. olivenolie 

1 tsk. salt 

400 g hvedemel

 

Pizzasauce

140 g tomatpure

1 dl vand 

Salt og tørret oregano

 

Hvidløgsolie 

1 fed hvidløg

½ dl olivenolie 

 

Du skal også bruge 

140 g mozzarella

1 løg

200 g hakket oksekød 

Tørret oregano 

200 g bearnaise

Frisk basilikum

 

Bland vand, gær, sukker og olivenolie i en skål, og tilsæt salt og hvedemel. Ælt dejen i hånden eller på en røremaskine til den samler sig og slipper skålens kanter, det kan sagtens tage op mod 20 minutter. 

 

Del dejen i to, og rul den til kugler. Lad kuglerne hæve på bagepapir under et fugtigt klæde i 1 time. Husk at drysse mel under og ovenpå dejkuglerne, så de ikke sider fast på bagepapir og viskestykke.

 

Drys med mel på bagepapir, og rul pizzadejen ud med hjælp fra hænderne. Top med tomatsovs lavet på tomatpure, vand, salt og oregano, og drys med mozzarella, løg, hakket oksekød, hvidløg blandet med olie og oregano. 

 

Varm ovnen op til 250°C varmeluft med bagepladen derinde, og bag pizzaerne én af gangen i 12 minutter. Top de nybagte pizzaer med bearnaise og frisk basilikum.

SØNDAG: SPAGHETTI TOMATSAUCE MED BASILIKUM

2 personer | 20 minutter

Tomatsauce

Olivenolie

1 fed hvidløg

1 løg

1 håndfuld frisk basilikum

1 dl kogevand

140 g tomatpure

Salt og friskkværnet peber

1 tsk. sukker

 

Du skal også bruge 

250 g spaghetti

50 g parmesan

Frisk basilikum

 

Svits hvidløg, løg og basilikum i olivenolie på en middelvarm pande, og kog spaghetti et minut mindre end anvist på pakken. 

 

Kom lidt kogevand på panden, og vend det sammen med tomatpure, sukker, salt og friskkværnet peber. Fjern panden fra komfuret, og kom den færdigkogte spaghetti heri. Juster eventuelt konsistensen med lidt pastavand, og smag til med salt og friskkværnet peber. 

 

Anret på tallerkener, og drys med revet parmesan og frisk basilikum.

Skal du spare penge på madbudgettet, så finder du alle mine Luksus SU. Madplaner lige her.

bottom of page