top of page

ANNONCE

Quesadilla med rucola og guacamole

4 personer | 45 minutter

Guacamole

2 modne avocadoer

½ finthakket rødløg

½ bundt frisk koriander

Saften fra ½ limefrugt

Salt og friskkværnet peber

 

Spicy risfyld

Rapsolie

2 fed finthakket hvidløg

1 finthakket rød chili

3 dl forkogte havreris

1 brev taco spice mix af 40 g

1 dl vand

 

Du skal også bruge

6 tortilla wraps

6 spsk. tacosauce

3 håndfulde rucola

100 g revet cheddar

Rapsolie

Mos avocado og koriander med limesaft, og smag til med salt og friskkværnet peber. Vend rødløg i, og lad guacamolen trække på køl.

 

Svits hvidløg, chili, forkogte havreris og taco spice i olie, og tilsæt efter 2 minutter vand på panden. Lad det spicy risfyld stege i yderligere 5 minutter, og stil det til side.

 

Smør et tyndt lag tacosauce på en tortillapandekage, og kom revet cheddar på. Top med ⅓ af risfyldet, og drys med rucola. Kom revet cheddar på igen, og læg en tortillapandekage smurt med tacosauce på som låg. Steg de spicy quesadilla i rapsolie (3-4 minutter på hver side), og lad dem køle af i 5 minutter. Server herefter med hjemmelavet guacamole.

Quesadilla med rucola og guacamole
Quesadilla med rucola og guacamole
bottom of page