ANNONCE
Vegetarisk Cannelloni
4 personer | 45 minutter
Tomatsauce
2 løg
3 fed hvidløg
Olivenolie
1 spsk. tomatpure
1 spsk. sukker
2 dåser hakkede tomater
1 spsk. tørret oregano
1 spsk. chiliflager
Salt og friskkværnet peber
Spinatcreme
250 g spinat
Olivenolie
1 tsk. chiliflager
500 g mascarpone
Salt og friskkværnet peber
Du skal også bruge
140 g revet mozzarella
200 g friske lasagneplader
Svits løg og hvidløg i olivenolie, og tilsæt herefter tomatpure og sukker. Kom efter nogle minutter hakkede tomater, oregano og chiliflager i tomatsaucen, og smag til med salt og friskkværnet peber. Lad tomatsaucen simre under låg, mens mascarponecremen forberedes.
Svits spinat i olivenolie og chiliflager, til størstedelen af væsken er forsvundet. Vend nu spinaten sammen med mascarpone, og smag til med salt og friskkværnet peber.
Fyld halvdelen af tomatsaucen i bunden af et ildfast fad, og rul rør af friske lasagneplader med spinatcreme. Kom den anden halvdel tomatsauce over de fyldte rør, og drys med mozzarellaost. Bag retten på 220° varmluft i 15-20 minutter.
Herefter er retten klar til servering.