top of page

Æltefrie morgenboller med sesam

10 stk. | 45 minutter + 10 timers hævning

Æltefrie morgenboller med sesam

6 g gær
450 g vand 
150 g kærnemælk
600 g hvedemel 
100 g fuldkorns hvedemel 
20 g flagesalt (12 g alm. salt)

 

Du skal også bruge
Durummel 
Sesamfrø 
1 dl vand 

Opløs gær i vand og kærnemælk, og tilsæt mel, og salt. Rør i dejen til den samler sig, og skrab dejen ned fra skålens kanter med en dejskraber. Lad den hæve med et låg eller husholdningsfilm over skålen på køkkenbordet natten over.

Tænd ovnen på 250°C varmluft, og lad bradepanden varme med op inde i ovnen. 

Vend dejen ud på en meldrysset bordplade, og stram den op. Del dejen i 10 boller, og placer bollerne på et stykke bagepapir. Drys med sesamfrø, og træk dem over på den varme bradepande.

Kast 1 dl vand i bunden af ovnen, og luk med det samme, så der bliver skabt damp. Bag bollerne i 10 minutter, og skru herefter ovnen ned på 230 °C. Bag bollerne i yderligere 15-20 minutter, eller til de er gyldne.

Herefter er de klar til servering.

Tip: Få opskriften på æltefrie boller med cheddar og gulerod lige her.

Nemme æltefri boller med sesam
bottom of page