top of page

Spaghetti med tomatsauce og stracciatella

2 personer | 25 minutter + 1 time på køl

Hjemmelavet stracciatella 

1 kugle frisk mozzarella

0,75 dl piskefløde

Salt og friskkværnet peber

Olivenolie

Tomatsauce

Olivenolie

2 løg

2 fed hvidløg

1 bundt bladselleri

140 g tomatpuré

2 dl vand

1 spsk. tørret oregano

Salt og friskkværnet peber

Du skal også bruge

250 g spaghetti

 

Dræn mozzarella for vand, og riv den trævlet med en gaffel. Vend ost sammen med piskefløde, og stil det på køl i 1 time, gerne længere. Vend herefter stracciatella ost med salt og friskkværnet peber, og stil den til side.

 

Svits finthakket løg, hvidløg og bladselleri i olivenolie, og tilsæt herefter tomatpure og vand. Smag tomatsaucen til med oregano, salt og friskkværnet peber, og lad den tilberede ved middel varme. Kog spaghetti efter anvisning på pakken, og vend den færdigkogte spaghetti sammen med tomatsaucen. Top til slut med stracciatella ost, olivenolie og friskkværnet peber.

 

Herefter er retten klar til servering.

Er du på jagt efter andre nemme retter med spaghetti? Så find opskriften på lyn spaghetti med pande kødsovs lige her.

Spaghetti med tomatsauce og hjemmelavet stracciatella
bottom of page