top of page

Spicy Bloody Mary

2 cocktails | 10 minutter

Spicy Bloody Mary – en krydret og lækker drink

Denne spicy tomatcocktail er den perfekte drink til dem, der elsker en krydret og velsmagende cocktail.

 

Kombinationen af tomatjuice, friskpresset citronsaft og et lille kick fra Tabasco skaber en skøn smagsoplevelse. Pyntet med agurkebånd, små krydderpølser og ærteskud, er denne cocktail både lækker og dekorativ.

Perfekt til brunch, en aften med venner eller som en speciel drink til festen.

 

Sådan laver du Spicy Bloody Mary

Ingredienser:

  • 16 cl tomatjuice

  • 3 cl friskpresset citronsaft

  • 4 dash Tabasco

  • Sellerisalt og friskkværnet peber

 

Du skal også bruge:

  • Isterninger

  • 2 agurkebånd

  • 2 små krydderpølser

  • ærteskud

 

Fremgangsmåde:

  1. Kom tomatjuice, friskpresset citronsaft, Tabasco, sellerisalt og peber i en shaker med is.

  2. Ryst forsigtigt i 10 sekunder.

  3. Fyld to afkølede glas med isterninger og hæld de spicy cocktails over ved at fine strain.

  4. Pynt med agurkebånd, små krydderpølser og ærteskud.

 

Hvornår er det passende at servere Spicy Tomato Cocktail?

Spicy Tomato Cocktail er perfekt til en lækker hangover brunch – den krydrede tomatjuice og citronsaften hjælper med at vække smagsløgene og få gang i systemet igen.

 

Det er også en fantastisk drink til festlige sammenkomster, hvor du vil servere noget, der er både velsmagende og unikt. Med sin krydrede smag og friske garniture kan denne cocktail også være et hit til en aften med venner eller som en anderledes brunchdrik.

Skal du lave en overdådig hangover brunch, så får du her en opskrift på hjemmelavede sliders. 

Bloody Mary med Tabasco
bottom of page